Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel

Från Wikipedia
Hoppa till: navigering, sök
Idag är det måndag den 22 januari 2018
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække.

Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identificering af planterne.

Sammenligninger mellem strukturer i mange forskellige planter af samme eller forskellige arter har til formål at besvare spørgsmålet om, hvorfor strukturerne er ens. Det anses for meget sandsynligt, at lignende underliggende årsager til genetik, fysiologi eller miljøpåvirkning har ført til denne lighed i udseende. Resultatet af videnskabelig undersøgelse af disse årsager kan føre til en af ​​to forklaringer på den underliggende biologi: enten, at der er tale om homologi på grund af fælles forfædre og fælles genetik, eller at der er tale om konvergens på grund af uafhængig tilpasning til et bestemt miljø. At forstå hvilke egenskaber og strukturer, der hører til hver type, er en vigtig del af forståelsen af ​​planteevolutionen. Den evolutionære biolog bygger på plantemorfologen for at fortolke strukturer, og til gengæld giver phylogenier af planteforhold, der kan føre til nye morfologiske indsigter.  ► Læs mere

Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.

Artiklarna följer en rotationsordning:

Artiklarna kan hämtas här[redigera | redigera wikitext]

Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.

Vecka 4[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 5[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Vecka 6[redigera | redigera wikitext]

Bokmål nowiki dawiki nnwiki svwiki
Dansk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Nynorsk nowiki dawiki nnwiki svwiki
Svenska nowiki dawiki nnwiki svwiki

Se även:

Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.


I dag är det måndag, 22 januari 2018, vecka 4; klockan är 09.18 (CEST) - uppdatera cache

Mallar[redigera | redigera wikitext]

Vecka 3

17 januari 2018, 21 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 3, 2018


Håkon jarl. Illustrasjon til Heimskringla, Christian Krohg, 1899.

Håkon Sigurdsson eller Håkon jarl (935–995) var jarl av Norge og i praksis norsk konge 970–995. Hans regjeringstid falt sammen med ladejarlenes storhetstid i Norge i siste halvdel av 900-tallet. I brytningstida mellom hedendom og kristendom utfordret håløygen Håkon jarl hårfagreættas hegemoni som Norges fremste høvdingætt, og for en periode vippet makten mellom de hedenske håløygene og de kristne ynglingene.

Håkon startet sin karriere med å hevne drapet på sin far ved å ta livet av sin onkel Grjotgard. Ved hjelp av intriger, maktspill og allianse med danskekongen fikk han satt sine norske rivaler til kongemakten i Norge ut av spill. På tross av at han formelt var underlagt dansk overhøyhet ved danskekongene Harald Blåtann og Svein Tjugeskjegg, opptrådte han som en selvstendig hersker i Norge. Sagaene og samtidige skaldedikt gir fyldige beskrivelser av jarlen, og han framstår ifølge sagaverket Ågrip fra 1190-årene nærmest som den ultimate vikinghøvdingen: «Håkon jarl var den vakraste mann å sjå, ikkje høg, men vørdeleg, og han var uvanleg klok.» Han framsto som en uslåelig militærstrateg som både slo den tysk-romerske keiser Otto II ved Danevirke i 970-årene og jomsvikingene i slaget ved Hjørungavåg i 980-årene. Les mer …

15 januari 2018, 18 januari 2018, 20 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 3, 2018


Jan Ullrich, 2006

Jan Ullrich (født 1973) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 1990'erne og til midt i 2000'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje. Jan Ullrich kørte sammen med Bjarne Riis på det daværende tyske cykelhold Team Telekom.

International cykelsport lagde mærke til Ullrich første gang i 1993, da han blev verdensmester i landevejsløb for amatører. I 1994 vandt Ullrich, 20 år gammel, bronze ved VM i enkeltstart. Siden fulgte en stribe topresultater – blandt andet sejren i Tour de France 1997 og i Vuelta a España 1999. Han blev verdensmester i enkeltstart i 1999 og i 2001. Herudover vandt Ullrich, blandt de største resultater, i 2000 en guldmedalje og en sølvmedalje ved OL i Sydney.

Som flere andre topryttere fra denne periode endte også Ullrichs karriere med en dom for bloddoping, og hans resultater blev annulleret fra 1. maj 2005. I februar 2007 trak han sig endegyldigt tilbage som professionel cykelrytter.  ► Læs mere

16 januari 2018, 19 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 3, 2018


Hovudbygningen til NTNU i Trondheim

Noregs teknisk-naturvitskaplege universitet er eit offentleg universitet som opphavleg berre låg i Trondheim, men som frå 1. januar 2016 vart slege saman med Høgskolen i Gjøvik, Høgskolen i Ålesund og Høgskolen i Sør-Trøndelag som eitt universitet med namnet Noregs teknisk-naturvitskaplege universitet (NTNU), og såleis fekk campus fleire stader i landet. Campusane i Gjøvik og Ålesund heiter no formelt NTNU i Gjøvik og NTNU i Ålesund. Etter denne samanslåinga vart universitetet det største i Noreg. Les meir …

Vecka 4

24 januari 2018, 28 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 4, 2018


Månen i forgrunnen; bak vises planetene i vårt solsystem

Liste over sfæriske objekter i solsystemet omfatter himmellegemer i solsystemet som har oppnådd hydrostatisk likevekt; dvs at det er stort nok til at tyngdekraften gir det en avrundet (ellipsoidisk) form.

Det største objektet i solsystemet er solen. En planet er et legeme med hydrostatisk likevekt som går i en bane rundt solen eller en annen stjerne, og som også har «ryddet» nabolaget rundt sin egen bane. En planet kontrollerer objekter som går i bane i dens nærhet, og er ikke en del av en populasjon. Ifølge denne definisjonen finnes det åtte planeter i solsystemet.

IAUs definisjon innbefatter også en egen klasse kalt dvergplaneter. De er objekter med planetmasse som kretser rundt solen. Ulikt planeter tilhører de en populasjon, og har ikke «ryddet» sitt nabolag. Det finnes fem offisielle dvergplaneter i solsystemet. I tillegg er 19 kjente naturlige satellitter massive nok til å ha oppnådd hydrostatisk likevekt. De roterer ikke rundt solen, og er derfor per definisjon verken planeter eller dvergplaneter. Les mer …

22 januari 2018, 25 januari 2018, 27 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 4, 2018


Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække.

Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identificering af planterne.

Sammenligninger mellem strukturer i mange forskellige planter af samme eller forskellige arter har til formål at besvare spørgsmålet om, hvorfor strukturerne er ens. Det anses for meget sandsynligt, at lignende underliggende årsager til genetik, fysiologi eller miljøpåvirkning har ført til denne lighed i udseende. Resultatet af videnskabelig undersøgelse af disse årsager kan føre til en af ​​to forklaringer på den underliggende biologi: enten, at der er tale om homologi på grund af fælles forfædre og fælles genetik, eller at der er tale om konvergens på grund af uafhængig tilpasning til et bestemt miljø. At forstå hvilke egenskaber og strukturer, der hører til hver type, er en vigtig del af forståelsen af ​​planteevolutionen. Den evolutionære biolog bygger på plantemorfologen for at fortolke strukturer, og til gengæld giver phylogenier af planteforhold, der kan føre til nye morfologiske indsigter.  ► Læs mere

23 januari 2018, 26 januari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 4, 2018


Åge Aleksandersen har markert seg ved å framføre songtekstane sine på trøndersk.

Trøndersk er ein norsk dialekt som blir tala i Trøndelag, på Nordmøre og i Bindal. I to av dei gamle norske provinsane i Sverige — Jämtland og Härjedalen — blir det tala nærskylde dialektar.

Dialektane har ein del felles med dialektane på Austlandet, som til dømes jamning, lågtone-setningsmelodi, retroflekse konsonantar og andre trekk felles med nordnorsk som palatalisering og apokope. Les meir …

Vecka 5

31 januari 2018, 4 februari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 5, 2018


Ole Wilhelm Lund som oberstløitnant før 1875; fra Nansens bildearkiv

Ole Wilhelm Lund (1848–1915) var en norsk offiser og ingeniør, best kjent for den første utstikkingen av trasé for Bergensbanens høyfjellsstrekning, bygging av Ofotbanen og Sulitjelmabanen, samt en rekke andre jernbaneprosjekter. Et annet prosjekt han ledet, og som i samtiden ble sett på som et storverk, var utskipningskaien for jernmalm i Narvik.

Lund forlot forsvaret som oberstløytnant, for å fortsette i det sivile med arbeidsledelse og bygging av infrastruktur. Han var engasjert i en rekke anlegg knyttet til jernbane, vannkraftutbygging, kaibygging og andre felter. Blant annet så han på muligheten for å bygge en jernbane fra Mexico by til Stillehavet. Les mer …

29 januari 2018, 1 februari 2018, 3 februari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 5, 2018


Velbevaret statshusmandsbrug i Rønholt.

Statshusmandsbrug i Danmark var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug). Man skelner normalt mellem husmandsbrug oprettet efter love fra 1899 og dem, der blev oprettet efter love fra 1919, de såkaldte jordrentebrug.

1899-husmandsbrug kaldes de ejendomme, der blev oprettede ved ydelsen af statslån. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi. 1919-husmandsbrug var sådanne ejendomme, som staten oprettede på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten.

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug svarende til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15 %, hvoraf omkring en tiendedel blev etablerede som lensafløsningshuse. Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik.  ► Læs mere

30 januari 2018, 2 februari 2018, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 5, 2018